Forside    Projektbeskrivelse    Salg af grunde    Området & faciliteter    Billedgalleri    Links    Kontakt    

Vi har lavet en video om udstykningen og området ... se mere om muligheder, aktiviteter og afstande.
 



60 nye boliger på vej i Hamborgskoven

Det Classenske Fideicommis, der ejer Hamborgskov-udstykningen, har indgået en betinget aftale med boligselskabet Domea/Vendersbo om køb af 31 grunde og opførelse af ca. 60 boliger i den del af udstykningen, der kaldes “Vestbredden”. Det er de grunde, der er markeret med gult på denne grundoversigt.

Handlens gennemførelse er afhængig af kommunal sikkerhedsstillelse, der indgår i de kommunale budgetter. Den tidligst mulige accept fra kommunens side vil være i dette efterår. Såfremt kommunens økonomiske godkendelse kommer nu, kan man tidligst forvente byggestart omkring juni 2019, da der tillige skal ske en justering af lokalplanen for området.

Domea vil opføre et dobbelthus på hver grund.
- Det er en populær boligform, hvor man har et overkommeligt hus og en overkommelig have. Lokalplanens krav til husenes udseende og grundenes bebyggelsesgrad vil blive fulgt, siger Kurt Jørgensen, kundechef i Domea/Vendersbo.

Poul Schreiner Hansen fra Det Classenske Fideiocommis siger:
- Efter 10 års stilstand i salg af grunde ser det nu ud til, at nybyggerne i Hamborgskoven kan se frem til at få flere naboer og et udbygget boligområde. Vi mærker allerede nu stigende interesse og har fået lidt mere gang i salget indenfor de seneste måneder. Det skyldes dels udsigten opførelsen af dobbelthusene, men også stigende optimisme og øget befolkningsgrundlag i Nykøbing området bidrager.

Vi vil opdatere denne artikel i takt med, at vi har nyt at fortælle.

 


Disclaimer & ophavsret.




Quicklinks
 


FAQ - for tilflyttere
Svar på de spørgsmål, som tilflyttere måske vil stille.
 


Ledige grunde
Få overblik over solgte, reserverede og ledige grunde på interaktivt kort.
 
 
          
    

         



Copyright © Det Classenske Fideicommis - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.